september 10, 2018

Liva Healthcare går ind i Sverige


Den danske sundheds-it-virksomhed Liva Healthcare, som via en app hjælper diabetikere med at styre eller ligefrem rulle sygdommen tilbage gennem omlægning af livsstil, er nu på vej ind i Sverige og har vundet en betydningsfuld kontrakt med Region Gävleborg nord for Stockholm.

”Siden vi vandt verdens største sundhedsaktør, National Health Service (NHS) i England, som kunde sidste år, har vi fået henvendelser fra hele verden, og Sverige bliver nu vort tredje land uden for Danmark og England”, fortæller Kristoffer From, CEO for Liva Healthcare, der har hovedkvarter på Holmen i København.

Liva Healthcare, der er stiftet af folkene bag internet-successen NetDoktor, Rune Bech og Carl Brandt sammen med selskabets direktør Kristoffer From, har som erklæret mål at blive ”Danmarks nye Novo Nordisk på det digitale område for behandling af diabetikere”, som Kristoffer From udtrykker det.

Diabetes type 2 kan ifølge ny forskning rulles tilbage for 56% af patienterne, hvis man justerer tilstrækkeligt på livsstilen, viser nylig forskning fra professor Bente Klarlund på Rigshospitalet.

Livas nye aftale med Region Gävleborg, der har 285.000 indbyggere, betyder, at Livas livsstils-forløb nu rulles ud til diabetikere i hele regionen for at bremse udviklingen i sygdommen og for nogle patienter ligefrem rulle den tilbage.

Region Gävleborg har lange afstande fra patienten til behandlerne. 18% af deres befolkning har et BMI > 30 hvilket er 4% over landsgennemsnittet, og næsten 40% har angivet at de behøver støtte for at øge deres fysiske aktivitet, viser regionens tal.

I løbet af de næste ti år forventes det at antallet af diabetes-patienter vil blive fordoblet.

Over 20 procent af de danske kommuner har allerede købt og implementeret Liva overfor deres borgere, og i nogle tilfælde bruges løsningen også til svært overvægtige og andre patienter med livsstilsrelaterede sygdomme.

Related articles

november 26, 2019

Liva Healthcare indgår samarbejde med Dansk Sundhedssikring
Nyt samarbejde skal hjælpe tusindvis med at forebygge og håndtere kroniske lidelser De to danske virksomheder, Dansk Sundhedssikring og Liva Healthcare, har nu givet hånd på et samarbejde, som skal hjælpe tusindvis af danskere med forebyggelse og håndtering af diabetes, prædiabetes, hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk og overvægt. I alt får 100.000 kunder hos Dansk Sundhedssikring adgang […]
Læs mere

juli 31, 2019

Danske Liva Healthcare sikrer ny investering på 60 mio. kr.
Den fremadstormende danske start-up inden for digital sundhed Liva Healthcare har sikret en investering på 60 mio. kr. til fortsat international vækst fra tre tyske venturefonde, MIG(München), Santo Venture Capital (Holzkirchen) og Digital Health Ventures (Berlin). Investeringen vil hjælpe Liva Healthcare betydeligt til at styrke sin eksisterende forretning, udvide yderligere geografisk og sikre fortsat teknologisk innovation. De tre investorer erhverver en betydelig […]
Læs mere

april 02, 2019

Liva Healthcare vinder ny stor digital kontrakt med NHS England i kampen mod diabetes-epidemien
Den fremadstormende danske start-up inden for digital sundhed Liva Healthcare har vundet en ny afgørende kontrakt med det britiske sundhedsvæsen NHS England for at bremse væksten i diabetes i England. ”Vi er stolte over, at NHS efter halvandet års samarbejde om et pilotprojekt i to regioner med at bremse diabetes og overvægt, har valgt os som leverandør, når projektet nu skal […]
Læs mere

december 15, 2018

Skandia har indgået samarbejde med Liva Healthcare
Skandias kunder har nu mulighed for at arbejde med deres helbred i et digitalt vejledningsforløb hos Liva Healthcare. Det international anerkendte Liva Healthcare udbyder en digital sundhedsplatform, der understøtter personer i at håndtere deres sygdom eller omlægge deres livsstil. En lang række danske kommuner anvender i dag platformen til digitale forløbsprogrammer, og som supplement eller […]
Læs mere