Presse

Mediehenvendelser bedes rettet til Rune Bech på telefon +45 20 28 96 66, eller mail: rb(a)livahealthcare.com

 

Medieomtale af Liva Healthcare

 

 

Pressemeddelelse, 10 september 2018.


Liva Healthcare går ind i Sverige

Den danske sundheds-it-virksomhed Liva Healthcare, som via en app hjælper diabetikere med at styre eller ligefrem rulle sygdommen tilbage gennem omlægning af livsstil, er nu på vej ind i Sverige og har vundet en betydningsfuld kontrakt med Region Gävleborg nord for Stockholm.

”Siden vi vandt verdens største sundhedsaktør, National Health Service (NHS) i England, som kunde sidste år, har vi fået henvendelser fra hele verden, og Sverige bliver nu vort tredje land uden for Danmark og England”, fortæller Kristoffer From, CEO for Liva Healthcare, der har hovedkvarter på Holmen i København.

Liva Healthcare, der er stiftet af folkene bag internet-successen NetDoktor, Rune Bech og Carl Brandt sammen med selskabets direktør Kristoffer From, har som erklæret mål at blive ”Danmarks nye Novo Nordisk på det digitale område for behandling af diabetikere”, som Kristoffer From udtrykker det.

Diabetes type 2 kan ifølge ny forskning rulles tilbage for 56% af patienterne, hvis man justerer tilstrækkeligt på livsstilen, viser nylig forskning fra professor Bente Klarlund på Rigshospitalet.

Livas nye aftale med Region Gävleborg, der har 285.000 indbyggere, betyder, at Livas livsstils-forløb nu rulles ud til diabetikere i hele regionen for at bremse udviklingen i sygdommen og for nogle patienter ligefrem rulle den tilbage.

Region Gävleborg har lange afstande fra patienten til behandlerne. 18% af deres befolkning har et BMI > 30 hvilket er 4% over landsgennemsnittet, og næsten 40% har angivet at de behøver støtte for at øge deres fysiske aktivitet, viser regionens tal.

I løbet af de næste ti år forventes det at antallet af diabetes-patienter vil blive fordoblet.

Over 20 procent af de danske kommuner har allerede købt og implementeret Liva overfor deres borgere, og i nogle tilfælde bruges løsningen også til svært overvægtige og andre patienter med livsstilsrelaterede sygdomme.

 

For yderligere oplysninger:

Kristoffer From, CEO, Liva Healthcare A/S

Mail: kf@livahealthcare.com

Mobil: +45 26 45 43 78

 

 

Ballerupbladet, 21 august 2018.


Borgere i Ballerup der gerne vil ændre deres livsstil, kan nu få en ny kommunal app, der fungerer som en digital sundhedsplatform.  

Der er rigtig mange, som gerne vil leve sundere, dyrke mere motion eller omlægge nogle dårlige vaner og få bedre livskvalitet. En af vejene er via den nye app LIVA, som forebyggelsesenheden Ballerup Kommune lancerer.

App’en er en digital sundhedsplatform, tilgængelig fra mobil, tablet eller PC som borgere i Ballerup kan installere ganske gratis, og så kan man løbende indtaste sine aktiviteter og resultater indenfor udvalgte områder i app’en. Så kan en af de kommunale sundhedvejledere følge resultaterne og motivere og følge op på det, som man indtaster. Dermed sparer man besøg i Sundhedshuset og kan derfor træne eller ændre vaner på det tidpunkt, hvor det passer. Samtidig er det stadig motiverende, fordi man ’forpligter’ sig overfor en medarbejder. Over 100 borgere har tilmeldt sig allerede inden projektet er gået i gang.

Læs hele artiklen her. 

 

 

Randers Nyheder, 7 maj 2018.

App’en LIVA hjalp Gerda: Tabte 15 kilo

Gerda Kirstine Kristensen er en af de cirka 165 borgere i Randers Kommune, der har brugt app’en LIVA som redskab til vægttab. Hun sætter sine egne mål og får støtte og sparring fra en diætist på Randers Sundhedscenter. Efter et halvt år har hun tabt 15 kilo og fundet frem til en livsstil, hvor hun trives og kan holde vægten.

Læs hele artiklen her.

 

TV-Midtsjælland, 10. marts 2018:

Gratis foredrag med Chris MacDonald

Chris MacDonald og Ringsted kommune tager kampen op mod livsstilssygdomme

Kom med til et gratis foredrag med sundhedsekspert Chris MacDonald, der med garanti kan inspirere dig til en sundere livsstil. Du kan også høre mere om muligheden for at få gratis, personlig livsstilsvejledning fra Ringsted Kommunes sundhedskonsulenter.

Læs hele artiklen her.

 

Medwatch, 20. februar 2018:

Ti leverandører kan løbe med national ordre  telemedicinske løsninger

Feltet af leverandørerder får mulighed for at byde ind  opgaven med at levere telemedicinske løsninger for henholdsvis medarbejdere og borgereer nu udvalgt og skåret ned til 10mulige virksomheder.

Én af de 10 virksomhederder er sluppet igennem det indledende nåleøje hos FUT, er den danske startup-virksomhed Liva Healthcare, der er stiftet af Kristoffer From og de to tidligere iværksættere bag Netdoktor, Carl Brandt og Rune Bech.

Læs hele artiklen her.

 

Sønderborg ugeavis, 6. februar 2018:  

Her er historien om Anni Ivanhoe Karstensen, som med hjælp fra LIVA kun var et halvt år om at tabe godt 43 Kilo. Hun fortæller i artiklen om den glade tykke pige, der var trist inden i, og om, hvordan det er som 58-årig at købe sit livs første bikini.

Anni kalder selv sin forvandling for ubeskrivelig: ”De har hjulpet mig og jeg er meget taknemmelig. Uden Liva tror jeg ikke, at jeg havde klaret det. Jeg har det så godt i dag – det er ubeskriveligt. Jeg har fået et helt nyt liv og er gået fra størrelse 48 til 38”.

Læs hele artiklen her.

 

Copenhagen Post, January 20, 2018:

New phone app developed to help diabetes-sufferers live a more healthy life

If you are a diabetic with type-2 diabetes, personal contact an advisor to get help on making the right choices to optimise your health.

Læs hele artiklen her.

 

TV2 Lorry, 17 januar 2018.

”Vejen til en sundere livsstils bliver fremover lidt lettere for diabetesramte københavnere. Det bebuder man i hvert fald i Københavns Kommune, som nu lancerer en ny sundhedsapp, der går under navnet Liva. Via appen kan man komme i kontakt med en sundhedsansat, der både kan rådgive om blandt andet kost, søvn og motion.”

Se klippet her.

 

Københavns Kommune hjemmeside, 15. januar 2018:

Ny app til københavnere med type 2-diabetes

Center for Diabetes tilbyder nu appen LIVA, der kan hjælpe dig med type 2-diabetes til en sundere livsstil. Vejen til en sundere livsstil bliver fremover lidt lettere for dig, der bor i København og har type 2-diabetes. Det sker med lanceringen af sundhedsappen LIVA, der er et nyt tilbud gennem Københavns Kommunes Center for Diabetes. Med LIVA kan Center for Diabetes tilbyde gratis, personlig og digital livsstilsvejledning og dermed hjælpe dig, der har type 2-diabetes, til et sundere liv.

Læs hele artiklen her.

 

Børsen, 14. november 2017:

Liva Healthcare slår giganter i kamp om megakontrakt

Sammen med kolleger fra tiden i Netdoktor har Rune Bech vundet første slag om en kontrakt på en lille mia. kr. til britisk sundhedsvæsen 

Den danske iværksættervirksomhed Liva Health-care med bl.a. den tidligere Netdoktor-stifter Rune Bech i spidsen har fejet internationale giganter som British Telecom, Accenture og Virgin af banen i kampen om en sundhedskontrakt til en værdi af 110 mio. pund (knap 819 mio. kr.)

Det er det britiske sundhedsvæsen, NHS (National Health Service, red.), som blandt i alt 130 bydere har udvalgt fem, der nu får et år til at bevise, at netop deres digitale løsning til støtte og overvågning af kronisk syge diabetespatienter er den bedste.

Livas løsning består af en app til patienten og et kontrolpanel, hvor sundhedsvæsenet bl.a. kan holde øje med patientens tilstand og livsstil.

Og Liva ligger godt til, vurderer Rune Bech. I hans optik er det nemlig allerede lykkedes at imponere de britiske sundhedsmyndigheder ved at kunne demonstrere, hvordan Livas løsning allerede fungerer i de 18 danske kommuner, som indtil videre har købt den.

Men han hæfter sig også ved, at Liva står godt, når de fem udvalgte og konkurrerende systemer fra december og et år frem bliver testet på i alt 5000 patienter for at bevise deres værd.

“Vi har fået tildelt ca. halvdelen af de 5000 patienter. Så lige nu er vi meget stolte og har hænderne over hovedet,” siger Rune Bech.

Skulle det kikse, så Liva ender med ikke at vinde den store, treårige kontrakt, vil der kun blive tale om en begrænset indtjening til virksomheden, der i København har 20-25 medarbejdere.

Blåstempling vigtig

Men bliver udfaldet omvendt – at man vinder kontrakten i konkurrencen mod tre mindre virksomheder og giganten Hitachi, som også er med i opløbet – er potentialet helt enormt, lyder vurderingen fra Rune Bech.

Det siger sig selv, at 110 mio. pund i sig selv vil lune gevaldigt. Men lige så vigtigt vil det være at få det store, britiske NHS’ blåstempling af den danske løsning.

“Det forventes, at antallet af diabetes-patienter vil blive fordoblet i den vestlige verden over de næste ti år. Og hvis vores løsning er god nok til NHS, så er den god nok til alle. Og vi har i sinde at indtage hele verden med det her,” siger Rune Bech og understreger, at den danske løsning ikke er begrænset til overvågning af diabetespatienter. Den kan også bruges til overvågning af mennesker med en lang række andre kroniske lidelser – f.eks. hjertesygdomme.

Lige præcis den vinkel har også haft stor betydning for, at Maj Invest tidligere i år kastede et ikke nærmere defineret beløb ind i Liva mod at få en ejerandel på ca. 20 pct.

“Vi synes, det er spændende, at der er lavet en løsning, der generelt kan motivere folk til at leve sundt. Det mener vi har en fremtid,” siger adm. direktør i Maj Invest, Jeppe Christiansen.

Han kan også godt lide, at Livas løsning er baseret på en eksisterende struktur, hvor f.eks. læger og andet sundhedspersonale er inde over.

“Og så kan vi ikke mindst godt lide, at alt er tænkt og bygget som en digital platform,” siger direktøren.

Gamle makkere er med

Til næste år er det 20 år siden, at den oprindeligt journalistuddannede Rune Bech og lægen Carl Brandt stiftede portalen Netdoktor. Og Brandt er også med som stifter og partner i Liva, hvor man til det planlagte indtog i Storbritannien har hyret endnu en tidligere Netdoktor-makker.

“Vi har åbnet et kontor i London med fem ansatte og en række freelancere. Og det ledes af Alex Ballantyne, der i Netdoktor leverede de bedste resultater i de ni lande, vi var i,” fortæller Rune Bech, som angiveligt ikke behøvede at bruge ret lang tid på at lokke den tidligere medarbejder tilbage i folden.

 

FAKTABOKS

Sådan overvåger Liva kronisk syge

Danske Liva Healthcare udbyder en app til kronisk syge patienter samt et kontrolpanel til sundhedsvæsenet.

En af appens funktioner er at holde løbende kontakt med rådgivere og sundhedspersonale via video og tekst.

En anden er at overvåge de kronisk syge på 20 målepunkter. Hvad spiser de? Træner de? Og når det handler om diabetes – hvordan ser det ud med deres blodsukker?

En tredje funktion er en online netværksgruppe, hvor patienterne hjælper hinanden til at styre sygdommen. Kilde: Liva Healthcare

Læs hele artiklen i BØRSEN her.

 

For medieomtale på engelsk i internationale medier, klik her.