Nyt samarbejde skal hjælpe tusindvis med at forebygge og håndtere kroniske lidelser
De to danske virksomheder, Dansk Sundhedssikring og Liva Healthcare, har nu givet hånd på et samarbejde, som skal hjælpe tusindvis af danskere med forebyggelse og håndtering af diabetes, prædiabetes, hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk og overvægt.
I alt får 100.000 kunder hos Dansk Sundhedssikring adgang til Livas innovative teknologi og sundhedsprogrammer, som gennem de seneste år dokumenteret har forbedret sundheden og livskvaliteten for tusindvis af mennesker, som lever med kroniske livsstilsudfordringer.
Liva Healthcare er en fremadstormende HealthTech-virksomhed, som siden grundlæggelsen i 2015 har fokuseret på at forebygge og bremse livsstilsrelaterede kroniske lidelser gennem personlig coaching og skalerbare digitale sundhedsprogrammer. Livas digitale platform anvendes bl.a. af danske kommuner, svenske regioner, globale forsikringsselskaber og det offentlige sundhedsvæsen i England (NHS).
”Vi er meget begejstrede for samarbejdet, som betyder, at vi nu kan tilbyde vores kunder Livas banebrydende og dokumenterede effektive digitale sundhedsprogrammer, og dermed give endnu mere relevant indhold til sundhedsforsikringen,” siger Kent Jensen, der er adm. direktør i Dansk Sundhedssikring.
Dansk Sundhedssikring er i løbet af få år blevet Danmarks største udbyder af sundhedsforsikringer herhjemme. Virksomhedens kunder tæller i dag mere end 7000 virksomheder og organisationer i Danmark, som tilsammen har over 250.000 medarbejdere. Med det nye samarbejde får mere end 100.000 af disse kunder mulighed for at benytte sig af Livas innovative teknologi og sundhedsprogrammer.
”Vi er enormt glade for samarbejdet med Dansk Sundhedssikring, som har en vækststrategi, der flugter med vores mål og ambitioner. Men først og fremmest glæder vi os til at hjælpe de tusindvis af mennesker med livsstilsudfordringer og kroniske lidelser, som er dækket af Dansk Sundhedssikring, til et bedre og sundere liv,” siger Liva Healthcares direktør og medstifter, Kristoffer From.
Dansk Sundhedssikring forventer at kunne tilbyde Liva Healthcares services til sine kunder allerede til januar 2020.
Om Dansk Sundhedssikring
Dansk Sundhedssikring er en af de største udbydere af sundhedsforsikringer i Danmark. Dansk Sundhedssikring tilbyder sundhedsforsikringer, der er baseret på personlig service og sundhedsfaglig rådgivning i både det offentlige og det private sundhedssystem.
Om Liva Healthcare
Liva Healthcare er en global HealthTech-virksomhed med base i København og London. Liva Healthcare ønsker at forbedre livet for mennesker, der lever med kroniske livsstilsudfordringer, ved hjælp af personlig coaching, innovativ teknologi og dokumenterede sundhedsprogrammer.
For yderligere information:
Dansk Sundhedssikring
Morten Huse Eikrem Jeppesen
mobil: +45 53 85 07 70
Liva Healthcare
Jonas Damsgaard Jensen
mobil: +45 42 30 60 13