Liva Healthcare, førende aktør inden for digital livsstilsændring, udnævner ny bestyrelsesformand

Michel Lussier

Det er med stor glæde, at Liva kan præsentere Michel Lussier som ny bestyrelsesformand i takt med at virksomheden forbereder sig på at ekspandere til nye markeder.

LONDON, Storbritannien og KØBENHAVN, Danmark, August 30, 2023

Liva Healthcare har offentliggjort udnævnelsen af Michel Lussier som den nye bestyrelsesformand, der vil spille en afgørende rolle for virksomhedens stræben efter at nå nye højder. 

Michel er en succesfuld virksomhedsleder og iværksætter med speciale i medicinsk teknologi inden for styring af hjerterytme, interventionel kardiologi og digital behandling af diabetes. En hidtil omfattende karriere hos blandt andet den globale gigant, Medtronic, der sælger medicinsk teknologi, illustrerer tydeligt Michels engagement i innovation samt hans ambition om at finde løsninger til sundhedsvæsenets største udfordringer.

Den nyudnævnte formand for Liva, Michel Lussier, udtaler: “Jeg er meget stolt af at påtage mig denne rolle. Liva er en førende aktør inden for digital terapi, og deres arbejde understøttes af den mest stringente kliniske evidens. Liva har påvist, hvor effektive deres programmer til livsstilsændring er samt i hvilken udstrækning. I en tid, hvor sundhedssystemerne kæmper med at håndtere den øgede belastning af personer med overvægt, personer med type 2-diabetes og andre kardiometaboliske tilstande, er digitale pionerer som Liva i en enestående position til at hjælpe sundhedssystemerne med at ændre deres fokus til at handle om forebyggelse frem for blot behandling.”

Shahram Sharif, CEO for Liva, siger: “Bestyrelsen er meget glad for at have udnævnt Michel som formand. Michel har en imponerende track record og bringer ligeledes omfattende erfaring inden for sundhedssektorens innovationsområde med sig. Jeg ser frem til at arbejde sammen om den næste fase af Livas vækst og fremme indførelsen af digitale behandlingsformer i kampen mod den globale overbelastning af kardiometaboliske sygdomme.”

Rune Bech, grundlægger af Liva, udtaler: “Dette er et afgørende tidspunkt for virksomheden, da den tager hul på næste fase af sin investerings- og vækststrategi, og jeg er glad for, at vi med Michel har fundet en person med den rigtige kombination af erfaringer, færdigheder og visioner. Vi deler samme overbevisning om, at vi ved at fremskynde indførelsen af digital behandling også kan give personer med kardiometaboliske tilstande, mulighed for at styrke deres helbred og fremme bedre resultater for alle.”

Disse ændringer kommer på et tidspunkt, hvor Liva opskalerer sit partnerskab med NHS, efter at Liva er blevet valgt af National Institute for Health and Care Excellence (NICE) som en af de fire førende digitale terapeutiske platforme til at levere vægttabsprogrammer i kombination med medicin til NHS-patienter. NICE har lagt stor vægt på Livas omfattende kliniske dokumentation i udarbejdelsen af retningslinjerne for disse nye tiltag til at håndtere overbelastningen af overvægt.

Om Liva Healthcare

Liva er en førende virksomhed inden for digital terapi, der leverer programmer til livsstilsændring via digitale kanaler med det formål at forbedre sundhedsresultaterne på globalt plan og i stor udstrækning.  Livas team består af dedikerede sundhedsprofessionelle, der sammensætter personlige livsstilsprogrammer for Liva-medlemmer med henblik på at støtte disse i deres rejse mod at forebygge, håndtere og behandle overvægt, type 2-diabetes, prædiabetes og andre kardiometaboliske tilstande.

Pålideligheden og effekten af vores digitale terapeutiske programmer understøttes af omfattende dokumentation fra randomiserede kontrollerede forsøg (RCT’er) og andre studier med evidens fra virkelige forhold.  Livas innovative digitale coaching-platform integreres problemfrit i sundhedssystemer og leverer personlig støtte til mere end 50.000 patienter.

Vi blev grundlagt i Danmark og har udvidet til flere internationale markeder med det formål at skabe bedre sundhedsresultater i samfundet. Gennem vores partnerskaber med sundhedssystemer, herunder det britiske NHS, samt samarbejdet med nogle af verdens største life science-virksomheder og sundhedsforsikringsselskaber, har vi mulighed for at skabe en positiv og omfattende indvirkning på menneskers liv.

Liva er støttet af en række investorer i hele Europa, herunder MIG, Athos, Maj Invest, DHV og Verlinvest.

Besøg www.livahealthcare.com og følg os på LinkedIn på @LivaHealth.

Media Enquiries – English

press@livahealth.com

Sian Jarvis, CB, FRCGP(H)
Chief Marketing Officer
+447867 538399

Stephen Hankinson
Marketing Director

Mediekontakt – Dansk

press@livahealth.com

Sarah Andreassen
Marketing Manager

Share:

Related articles